Lektørudtalelse på Regnfaldet

Nu er der kommet en lektørudtalelse på Regnfaldet. Dejligt, at nogen har taget sig tid til at læse og anmelde den.

 

forside regnfaldet

Her er udklip fra udtalelsen:
(…) på grænsen mellem genrer som gys, horror og fantasy (…)
(…) fire personer, der på hver sin måde er havnet i en forvrænget virkelighedsopfattelse (…) Den er velskrevet i en tidløs stil.”

Lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter, 2014

Så nu er der banet vej for, at Regnfaldet finder vej til bibliotekernes hylder.

Skriv en kommentar

Gemt i Uncategorized

Regnfaldet er på gaden

1. marts 2014 udkommer min roman Regnfaldet på Forlaget Kandor.

forside regnfaldet

Mens regnen ubønhørligt siler ned over en unavngiven by, lever fire lejere hvert deres liv i en gammel beboelsesejendom. Særprægede og adskilte. Den eneste i huset, der umiddelbart virker normal, er viceværten.

Regnfaldet er historien om, hvor forskellige virkelighedsopfattelser kan være – og hvad der kan ske, når de støder sammen. Personerne lever side om side, i hver deres lejlighed, men har lavet sig vidt forskellige konstruktioner for at håndtere virkeligheden derude.

I Regnfaldet er viceværten den, der via sit arbejde bevæger sig ud og ind af beboernes respektive lejligheder og virkeligheder og dermed også bliver den spinkle tråd af ‘normalitet’ og fællesskab imellem dem.

 

Her er to klip fra Regnfaldet:

Fire vinduer bliver åbnet: to på første sal og to på anden. Prøvende stikkes en hånd ud ad hvert vindue. Regndråberne springer op fra fire håndflader i små plask. Synkront stikker de alle fire hovedet ud og kigger først ned på vandet, der løber som en lille flod i gaden, og derefter op mod den tætte himmel. Ingen af dem får øje på hinanden. De ser kun regnen. Det er angsten, der driver dem. Driver dem som vandet, der fortsat løber ned ad ruderne i hver deres lejlighed.

 

Med et dukkede skyggen op og landede uden for vinduet. Han kunne bare ane den i kanten af sit synsfelt. Så langsomt han kunne, bukkede han sig frem, indtil hans ansigt kom fri af bornholmerurets hjørnekant – en due, en blågrå, beskidt, fræk due, der stod på sålbænken lige uden for ruden og kiggede ind i hans stue uden det mindste tegn på generthed.

 

Regnfaldet er en fortættet fortælling, der bevæger sig på kanten af det realistiske. De fire lejeres blik på sig selv og verden fører til små, mystiske hændelser – magiske træk i historien, der afspejler personernes kæntrede virkelighedsopfattelse.

Regnfaldet handler om eksistentiel angst – erkendelsen af døden, som et grundvilkår, mennesket må leve med. Vi håndterer det på hver vores måde – med forskellige forsvarsmekanismer og overlevelsesstrategier, som giver os forskellige opfattelser af verden og os selv. Det fører til en grundlæggende ensomhed, fordi vi aldrig helt kan dele vores virkelighed med andre. Mødet med andre mennesker – vores relationer – er derfor altid udfordret af, om vi kan forhandle os frem til en fælles forståelse af virkeligheden.

Hvis du har lyst til at læse Regnfaldet, kan bogen bestilles gennem en boghandler eller købes direkte fra forlaget http://www.kandor.dk

Regnfaldet er på 194 sider og koster 199 kr.

 

 

Skriv en kommentar

Gemt i Uncategorized

Novellen Udenfor i Proxima 98

Novellen Udenfor i Proxima 98

I Proxima nummer 98, som netop er udkommet, er min novelle Udenfor med. Historien er inspireret af de udfordringer og overvejelser, der knytter sig til inklusionsbegrebet i dagens Danmark.
Udenfor handler om individ og fællesskab, om normalitet og særpræg, om rummelighed og empati, om inklusion og isolation.

Skriv en kommentar

21. februar 2014 · 15:05

Apokalyptisk novellesamling

Så blev konkurrencen til novelleantologien Undergang, udskrevet af Apokalyptisk og Forlaget Valeta, afgjort.

Stort tillykke til vinderen Mikkel Harris Carlsen!

Konkurrencen foregik ved at et dommerpanel blindlæste de indkomne tekster (det vil sige uden at kende forfatternes navne). Herligt at min novelle Ord har hærget også fik en plads i antologien.

Ud over vinderhistorien kommer samlingen til at indeholde fjorten andre noveller, skrevet af:
Amdi Silvestri, Rasmus Wichmann, Merete Richter, Jacob Holm Krogesøe og Martin Wangsgaard Jürgensen (samarbejde), Martin Paludan, Pernille Dithmar, Nikolaj Johansen, Paul Calderara Eskekilde, Kasper Grandetoft, Gudrun Østergaard, Maria Kjær-Madsen, Michael Toubro, Manfred Christiansen, Jeppe Bisbjerg.

En kommentar

Gemt i Uncategorized

Anmeldelse af Nær og fjern

På Litteratursiden er Nær og fjern, SFCs syvende Lige under overfladen-antologi blevet anmeldt af Jette S. F. Holst.

Hun skriver blandt andet:

“(…) Mere klassisk er titelnovellen, ’Nær og fjern’, af Gudrun Østergaard. Her styrter et rumskib ned på en planet, og da den eneste overlevende kommer til sig selv, er hun blevet reddet af et fremmed væsen, der viser sig at være intelligent. Men hvordan kommunikerer man på tværs af race?(…) Alt i alt endnu en spændende udgivelse fra Science Fiction Cirklen, som kun kan anbefales til alle fans af genren men også til dem, der endnu ikke ved, at science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.”

Anmeldelsen kan læses i sin fulde længde her.

Skriv en kommentar

Gemt i Uncategorized

Nær og fjern

Nær og fjern er titlen på den nye antologi med noveller fra Science Fiction Cirklen. Den syvende bog i Lige Under Overfladen-serien og den sjette LUO, hvor jeg har en novelle med.
Manfred Christiansens fine omslagsillustration refererer til min novelle, da den har fået lov at give navn til bogen.

Historien Nær og fjern foregår på en planet dækket af sne, hvor vores hovedperson er forulykket med sit fly. Det er en fortælling om at finde det genkendelige i det fremmede, om at overskride sig selv og om at kommunikere på tværs af tilsyneladende barrierer.

Image

Bogen kan bestilles i boghandlen eller købes direkte på Science Fiction Cirklens hjemmeside på

www.sciencefiction.dk

I Nær og fjern kan man læse følgende:

Henning Andersen: Fyrtårnet

Jesper Rugård Jensen: Krigen i himlen

Nicole Boyle Rødtnes: Mobildoktor

Lonni Krause: Tibetaneren Tilda og grønthandleren

Gudrun Østergaard: Nær og fjern

Martin Willer: Dr Kincaids optegnelser

Simon Christiansen: Fanget i tiden

Ellen Miriam Pedersen: For sent

Helle Jakobsen: PXx21894 område DK-Nord

Mikkel Harris Carlsen: Et hændeligt uheld på Lincoln Street

Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Chatbot

Flemming R. P. Rasch: Omvej ved de ydre planeter

Nikolaj Johansen: Jump Session

Kenneth Krabat: Verdens nye ende

Manfred Christiansen: Mod bedre tider

Lars Ahn Pedersen: Tannhäuser Gate

 

Skriv en kommentar

Gemt i Uncategorized

The women men don´t see

På det nyligt afholdte Fantasticon 2013 var et yderst interessant programpunkt “The women men don´t see” , der handlede om kvinders rolle i sciencefiction (se mere her).

Der har efterfølgende været en livlig debat fra både paneldeltagere og publikum om, hvordan kommunikationen udspillede sig og blev oplevet – og ikke overraskende har forskellige personer med forskellige erfaringsbaggrunde, køn, position og meget andet – forskellige oplevelser af, hvad der foregik. Lars Ahn har lavet en oversigt over relevante links til blogs om emnet her .

Jeg havde set meget frem til dette programpunkt – et emne jeg umiddelbart burde kunne forbinde mig med som kvindelig sciencefictionforfatter, men også i det hele taget som kvinde med interesse for kønspolitiske spørgsmål. Panelet viste sig da også at være rigtig interessant og tankevækkende. Så tak til arrangører, panelister og moderator for det!

Selvom jeg ikke personligt har erfaringer med, at mit køn udgør en direkte hindring, betyder det imidlertid ikke, at jeg ikke har erfaringer med, at kønsforskelle får betydning for eksempel i måden at indgå i kommunikation på. Jeg opdager til stadighed, at jeg selv indgår i kommunikationsmønstre præget af kønsmæssige positioner. Nogle gange betyder det, at jeg ikke får sagt det jeg ville, nogle gange at andre (og det er desværre næsten altid mænd) gentager min pointe kort efter, som om det var noget de selv havde fundet på og derfor får æren for. Andre gange virker det som om mænd udøver omvendt diskrimination, hvor jeg får en fornemmelse af, at mine synspunkter får særlig plads eller får lov at stå uimodsagte på en særlig måde, fordi jeg er eneste eller en blandt kun få kvinder til stede.

For mig betød panelet en påmindelse om, at kønnet og stereotype kønsmønstre stadig har magt – en skærpet opmærksomhed på min egen ageren i forhold til kønspositioner.

Når jeg ikke tager ordet under paneldebatten for eksempel, tænker jeg umiddelbart, det er fordi jeg ikke syntes, jeg havde noget nyt at tilføje – eller er det, fordi jeg som kvinde generelt har sværere ved at tage ordet i en forsamling, eller ikke føler trang til at udnytte situationen til selvpromovering? Når jeg ikke havde en oplevelse af, at panelet blev specielt forstyrret undervejs af publikum, som andre har givet udtryk for, er det så udtryk for, at en patriarkalsk kultur er så indgroet hos mig, at jeg slet ikke bemærker det? Indlæggene fik uden tvivl sat en masse refleksion og tvivl i gang hos mig, og tror jeg, hos mange andre af tilhørerne, og det ser jeg som et fornemt resultat.

I diskussionen af hvem der kom til orde hvordan og hvor meget sammenlignet med for eksempel i det foregående panel, synes jeg, der mangler en vigtig pointe. Køn, undertrykkelse, mere eller mindre skjulte magtforhold kønnene imellem er emner, der berører alle i lokalet direkte og personligt, fordi vi alle ud over alt hvad vi i øvrigt indeholder, er tilstede i lokalet med vores køn. Derfor skaber synspunkterne og debatten en særlig intensitet og måske også sårbarhed og aggressivitet, som andre temaer ikke formår at vække.

Flemming Rasch efterlyser, at der også kommer fakta på bordet. Jeg medgiver, at det er en forførende tanke, at man kan få afgjort tvisten objektivt, måske især fordi det er et følsomt emne? Jeg fik selv lyst til straks at gå hjem og optælle køn i mine egne udgivne tekster (se nedenfor en optælling af antal kvindelige/mandlige hoved- og bipersoner). På den anden side er det, netop fordi det handler om menneskelige relationer ikke muligt at lave en 1-1 beskrivelse af det der sker. Ud fra en socialkonstruktionistisk forståelse har hver person sin oplevelse af det skete på baggrund af personlige erfaringer, præferencer osv. Det betyder, at vi indgår i en situation, hvor det bliver absurd at diskutere, hvad der ”virkelig” skete. Hvis nogen oplever sig afbrudt eller misforstået, giver det ingen mening at modsige det som et faktum. De vil fortsat have den oplevelse. Som jeg ser det, må vi derimod udnytte den kompleksitet, der er givet i de mange virkelighedsopfattelser, til at undersøge hvordan der kan skabes en ramme eller samværsform, hvor der er plads til forskellighed i køn såvel som personlighed.

Paradoksalt nok skyldes nogle af reaktionerne under og efter panelet måske også en uvilje mod at blive reduceret til køn og dermed blive placeret i en bestemt rolle som henholdsvis magtudøver eller kuet. Jeg vil vove at påstå, at vi alle, kvinder som mænd, har brug for at blive set på med et nuanceret blik.

På trods af dette, synes jeg fortsat kønsperspektivet er væsentligt og bør have plads og gøres til genstand for stadig overvejelse, fordi det sætter fokus på nogle usagte og ofte ubevidste magtstrukturer, som man er nødt til at have indsigt i, hvis man vil have en chance for at kunne frigøre sig af dem.

Optælling af karakterernes køn i mine egne udgivne tekster

  Hovedperson hun Hovedperson han Biperson hun Biperson han
i alt    17 8 42 49
I %    68 32 46 54

Skriv en kommentar

Gemt i Uncategorized